Katte

Når man holder husdyr så er de en del af familien, sådan er det i alt fald hos os.
Nogen er til hunde, nogen til katte eller noget helt andet.
Hos os fylder kattene meget i vores liv.

Familien bestod/består af: Fra venstre mod højre - Cæsar, Freja og Silver - Cleo, og næste række Knirke

Cæsar er familiens Grand Old Man. Freja er den lidt livlige og hysteriske.

Fars lille Silver blev kun halvandet år. D. 7. sept. 2008 blev Silver ramt af en bil på Gydebakkevej. Bilisten (eller en anden) var venlig nok til at flytte hende ind i vejkanten, men øretatovering til trods, blev der ikke gjort mere.
En venlig person tilknyttet Kbh. dyrehospital gjorde sig den ulejlighed at undersøge hvor den døde kat hørte til, tak for det!

Cleo er flyttet til et sted hvor hun er alene, og forhåbentligt har det godt.

Til Annegretes fødselsdag 2010, fik hun "Knirke" i fødselsdagsgave af Marlene. En sød lille krudt kat med fuld fart på, men også hun måtte lade livet på Gydebakkevej.

Så når vi ser tilbage på familiens katteliv, må vi nok konstatere at vores geografiske placering ikke længere er til katte. Dagens Danmark vægter katte på ligefod med skadedyr som må bortskydes uden personlig kontakt til ejeren, og det er ikke nødvendigt at tage sig af en påkørt kat. Det er noget helt andet hvis det er en hund.
De to katte der er tilbage i vores familie er større end en gravhund, men i samfundet vægter dem mindre end en goble. De personer der påkører et dyr behøver ikke at tænke på dyret. Hvorvidt dyret er afgået ved døden betyder ikke noget, hvis ikke der er sket skade på deres køretøj, for så kan man jo kræve erstatning for de skader dyret har påført "helligdommen" fordi dyret ikke bevægede sig hurtigt nok til at undgå en påkørsel. Det kaldes inovation!
Det er stadigvæk en undskyldning at bremse for en hund, eller hvis der kommer en bold farende på tværs af vejen med et muligt barn efter, men ikke for en kat, den kan du roligt køre ned og være ligeglad med om den er død eller lider.