Siden den dag har der ikke været en dag uden musik.
Da jeg var 12
fik jeg mit første job til en 40 års fødselsdag.
Sammen med Teddy Andersen piklede vi derudaf, det gik godt - og lige
pludselig var der hele tiden nye job. En ældre elev på skolen (Bjørn Madsen)
meldte sig sammen med Martin Schilling - og i en periode spillede vi fire sammen under skiftende
navne.
"Funny's Happy Band" var det længst varende navn.
Medlemmerne
var:
Teddy Andersen - Trommer
Bjørn Madsen - Lead og rytmn guitar - vocal
Martin Schilling - Bas
Albin Torhus - Keyboards - vocal.
Efter et job på "vores gamle skole" spillede vi for
Frederikssund sejlklub - og hed "The Deep Waters"
en idé fra en lærer fra skolen. Det blev vores "Waterloo" Efter
jobbet på Frederikssund Sejlklub ophørte vores samarbejde.
Da jeg var startet i lære på Frederiksværk Motor Co. - fik direktøren
Ole Jeppesen den ide at jeg sammen med en af kontordamernes mand skulle
spille i forbindelse med "Hekserevyen".
En lørdag formiddag mødte
jeg Roel Jacobsen første gang, vi brugte kælderen under Motor Co.
som øve lokale - og week enden efter var vi på. Det samarbejde varede
i 30 år.
I den første tid spillede jeg stadig sammen med nogle af de "gamle"
rødder i forskellige konstellationer, og stadig også solo til suppe,
steg og is, men som tiden gik var det Roel og Albin folk hyrede.
Vi startede med at spille til børnejuletræ i 1981 for hjemmeværnet
i Frederiksværk / Hundested. Det blev udbygget og vores børn kom
med i truppen. Da det var på sit højeste spillede vi 7 jobs om året
kun for børn.
Julenisse truppen var aktiv i lokalområdet frem til
2001, efter den tid har andre kopieret vores koncept. Det er efter
min mening en for billig måde at klare sig på!
Roel
& Albin - Heidi, Line, Marlene, Jørgen - Mads havde brækket
benet og deltog ikke denne dag.
Da Ole Jepspesen's store drøm om en lokal amatør teaterforening skulle
realiseres, var jeg pludselig også med der.
Teater foreningen Støbeskeen's, medlem nr. 3 da der
blev afholdt stiftende generalforsamling.
Der blev brugt rigtigt megen
tid på teater
og caberet. At vores arbejde blev gjort rigtigt fra starten, afspejles
af at foreningen eksisterer den dag idag. Foreningens første forestilling
var: "Du kan ikke tage det med dig". Billederne findes sikkert i
foreningen i dag, jeg har et par kopier som vil komme på senere.
Foreningen fik tildelt et hus på Krudtværksarealet, og vi var en
lille hård kerne der lagde umådeligt mange timer i at skabe en rigtig
teatersal.
Personligt var jeg en del at teatertruppen, men blandede mig ligeledes
i carbaret delen. Det var nok en fejl, for carbaret afdelingen blev
frosset ud- hvorfor ved jeg ikke - og brød ud af samarbejdet,
og blev til SOS, og jeg fulgte med.
Sammen med Ebba Skousgaard, Torben og Christa Wendt, Jørgen Mortensen,
Mona Christensen, Erik og Jut Palis og Albin, besøgte SOS plejehjem
og lokale foreninger med deres skiftende tema shows. Den største
satsning var en hel aften med Kai Normann Andersen, det var noget
af en mundfuld, og da det i den grad kneb med at finde en pianist
der kunne klare den opgave, blev det kun til få forestillinger.
Sjovt nok fik teaterforeningen samme ide efter et par år, man har
jo lov til at lade sig inspirere!
Da de øvrige medlemmer af SOS var født noget før jeg kunne sige "far"
- valgte vi at opløse foreningen i ?, jeg husker det ikke men mener
det var midt i 80'erne.
Jeg ved ikke hvorfor - men jeg er åbentbart ikke rigtigt
accepteret for min fortid i foreningen. Mest forundret blev jeg jeg
da Inge Beierholm som formand, prøvede at få mig
som medlem uden at kunne huske at jeg var med til at starte hele
butikken. (Det var hun også) Så bliver jeg skuffet og
såret - og så kan de rende mig.
Som tiden gik, og et orgel blev til
et keyboard var det oplagt at fortsætte
"Alone" - og det gør
jeg den dag idag.
Efter en aften i Liseleje hvor jeg blev annonceret
som: "Albin
Stalone" og jeg selv korrigerede det til "Albin Alone" har
det været mit "navn".
Tak til Restauratør Frank
- det blev noget nyt, og vedvarende.
Albin Alone har i dag et repetoire der er stort og bredt.
I 1999 blev jeg spurgt om jeg ville være med i Ølsted Revyen, og efter moden overvejelse - sagde jeg ja! Det blev til fem gode år med store udfordringer, og megen kredit. Da jeg pludselig opdagede at det kostede al min tid i op til to måneder pr. år valgte jeg at slutte den del af karrieren. En af de bedste samarbejdspartnere i den tid, Bo Nørgaard havde valgt at 2004 skulle være hans sidste år i revyen. Vi brugte det meste af vinteren på at forberede os på at for første og sidste gang skulle synge i revyen. Sådan blev det ikke! Bo blev syg og kunne ikke synge, og heller ikke deltage. Efter mange overvejelser blev vi enige om at jeg skulle synge sangen - det overbeviste mig om at jeg skulle stoppe mens legen var god. Bo var tilstede i salen og modtog al den positive tilkendegivelse, som han var værdig - og det var meget!
Hermed sluttede min æra i Ølsted Revyen, som i dag nok er den eneste overlevende lokalrevy.
|
